Filtreret efter
- Serie: Schwarzkopf 3D Men Fjern denne Maria Nila Head & Hair Heal Fjern denne Urtekram Beauty Fjern denne Derma Family Fjern denne
Filtreret efter
Som navnet antyder, er hårolie olie til håret. Ligesom din hud har brug for fugt og pleje har dine lokker det også. Olien har den effekt, at det plejer både hår og hovedbund samtidig. Alt afhængig af, hvilken type olie du vælger kan den indeholde ingredienser såsom omega fedtsyrer, antioxidanter, vitaminer eller æteriske olier.
Det er dog ikke alle olier, der er skabt lige, da ikke alle indeholder ægte olier. Her kan der i stedet være tale om silikone eller andre ingredienser, som medvirker til at tæmme slidte hårspidser eller give håret ekstra smidighed.
Olie spiller en vigtig rolle i at holde håret sundt og næringsfyldt. Det beskytter håret mod slid og dårlige vejrforhold, som kan få dit hår til at blive tørt eller kruset. Udover dette kan jævnlig massering af hovedbunden med hårolie, være medvirkende til at styrke håret og forlænge de individuelle hårstråets levetid.
Hvert enkelt hårstrå består bl.a. af lipider, bedre kendt som naturlige fedtstoffer, som får håret til at fremstå sundt, glansfuldt og fyldigt. Er håret på den ene eller anden vis blevet frarøvet sine naturlige olier, gør man klogt i at anvende hårolie regelmæssigt. Olien erstatter nemlig de naturlige fedtstoffer, som der i større eller mindre grad kan være mangel på.
Uanset hvilken hårtype du har kan det være relevant at anvende hårolie i ny og næ. Har du meget fint eller tyndt hår kan du med fordel overveje blot at bruge olien en sjælden gang imellem, da det ellers kan resultere i et tungt hår eller et fedtet look.
Én af de vigtigere ting ved hårolie er selve anvendelsen. Anvender du olien forkert, eller bruger du for meget af den, er det begrænset hvor meget det egentlig gavner. Man kan grundlæggende vælge at bruge olien på 2 forskellige måder:
• Som hårkur - her lader du olien sidde i håret enten over natten eller over en vis periode, inden du skyller det ud.
• Som stylingprodukt - her benytter du dig af et par enkelte dråber til at give lokkerne et mere smidigt og skinnende udseende.
Selve metoden til anvendelse er sammenlignelig, uagtet om du bruger produktet som hårkur eller styling, og kan klares ved at følge et par simple trin:
1. Vask håret med shampoo og conditioner.
2. Tør håret forsigtigt med et håndklæde, eller lad det alternativt lufttørre.
3. Inddel håret i sektioner, afhængig af længde, mens det stadig er fugtigt.
4. Tryk derefter et par dråber hårolie på dine fingerspidser - har du meget tykt hår kan du med fordel opjustere mængden med et par dråber.
5. Påfør dråberne i håret og arbejd produktet ind fra spidser og op langs hårstrået. Vær forsigtig med at komme alt for tæt på hovedbunden, da det blot vil resultere i et fedtet look.
6. Find føntørren frem eller lad håret lufttørre og dit hår vil nu være glansfuldt og lækkert - og ikke mindst klar til den endelige styling!
Afhængig af, hvor meget fugt dit hår trænger til, bør du gentage disse trin 1-2 gange i ugen.
For hver hårtype findes der mindst lige så mange slags olie, så du kan være sikker på at mindst én af dem dækker netop dine behov. Hos Signatura har vi et bredt udvalg af hårolie fra alle de anerkendte brands!
Har du eksempelvis meget skadet eller tørt hår, gør du klogt i at forsøge dig med en lidt tungere olie såsom kokosnøddeolie, da håret vil være særligt modtagelig for næring, når det er i en ekstra tør eller skadet tilstand.
OGX Coconut Oil Hydrating Mist er et fremragende produkt til dig, der oplever særligt tørt eller skadet hår og gerne vil komme det til livs. Produktet indeholder kokosolie og bambusekstrakt, som plejer og fugtgiver håret uden at tynge det.
Ønsker du blot at tilføre dit hår en ekstra portion glans og lethed er arganolie det rette valg for dig. Arganolie, der udelukkende udvindes af træsorten Argan Spinos fra Marokko, er rig på E-vitamin, som binder fugten i håret uden at fedte. Der findes mange varianter af arganolie, men en sikker vinder vil altid være den evigt populære Moroccanoil.
Den bedst-sælgende Moroccanoil Oil Treatment er silikonebaseret og tilsat nærende arganolie. Produktet er særdeles velegnet til at komme spaltede spidser til livs, og genopliver samtidig hår der mangler et sundt look.