Hvad er tørshampoo?
Hvordan virker tørshampoo, og hvad er det egentligt? Det er et spørgsmål, som du får svar på lige her. Med tørshampoo kan du springe en eller flere hårvaske over, da dit hår rengøres uden brug af vand. De overskydende olier, fedt og snavs, der er i håret absorberes, så du efterlades med et friskt og flot look.
Hvad gør tørshampoo?
Ved at påføre tørshampoo i håret, vil olier, fedt og svans fra håret absorberes, så du kan gå dagen imøde med rent og velplejet hår, uden at skulle hoppe i bad. Derudover tilføres der volumen og en frisk duft til håret. Håret har ikke godt af at blive vasket hver dag, så det er en god idé, at bruge tørshampoo nogle gange om ugen.
Hvordan bruger man tørshampoo?
Sådan bruger du tørshampoo:
• Tørshampoo skal anvendes i tørt hår.
• Derefter skal håret inddeles, så du kan spraye produktet i hårrødderne med en afstand på omkring 20 cm.
• Lad tørshampooen sidde i 2-3 minutter og masser godt ind i hårbunden.
• Red håret med en hårbørste for at fordele hårshampooen i håret.