Spring til afsnit:
-
Hudens opbygning
- Graviditet ændrer huden
- Hvordan kan du pleje huden under graviditet?
- Hvilke ingredienser bør du undgå i hudpleje som gravid?
Hudens opbygning
Uanset om du er gravid eller ej, så er det meget vigtigt, at du passer godt på din hud. Det er vigtigt, fordi huden er kroppens største organ, og huden skal passe på dig hele livet. Huden er med til at beskytte dit indre mod udefrakommende faktorer.Din hud har tre forskellige hudlag - nemlig overhuden, læderhuden og underhuden. For at arbejde nede i læderhuden kræver det kraftige produkter, eller professionel behandling. Derfor kommer du som gravid til at arbejde i overhuden. Huden er derfor en stor størrelse. Når du er gravid, er kroppen på overarbejde konstant, og derfor er det en god idé at beskytte og pleje din hud. Din hud er nemlig med til at beskytte eller hjælpe med følgende:
- Beskytter mod vind og vejr
- Regulerer varme og kulde
- Registrerer smerte, berøring og tryk
- Danner D-vitamin
- Beskytter mod infektion
- Fugtholder
Din gravide krop vil elske at blive forkælet. Både med god hudpleje til kroppen og ansigtet. Det kan være hårdt at være gravid, så de små glæder og forkælelser må man tage med sig!
Graviditet ændrer huden
Der sker rigtig mange ting med kroppen, når du er gravid. Måske du er heldig, at du ikke kan se de store forandringer, men for andre kan det være meget svært at acceptere, hvordan kroppen ændrer sig. Nogle oplever, at huden ændrer sig under graviditet. Nogle oplever markante ændringer, nogle oplever få og andre oplever intet.En ting der er sikkert er, at din hud aldrig kan få for meget fugt. Rigtig mange oplever tør hud, og derfor er det vigtigt bare at give huden fugt, fugt og atter fugt. Du kan ikke give den for meget, men kun for lidt. Brug derfor meget gerne fugtgivende produkter, og gerne flere af dem.
Hvorfor kan huden ændre sig under graviditet?
Det kan være, du oplever forøget pigmentering, huden bliver mere dehydreret, følsom eller får uren hud eller noget helt andet. Uanset hvilken forandring du oplever med din hud, så er det helt normalt. Der er øget hormoner i kroppen, og det er netop det, der kan gå ind og påvirke huden.Hvis din hud ændrer sig under graviditeten, kan det være, at det blot er en periode under din graviditet, men det kan også stå på under hele din graviditet. Det kan være meget svært at acceptere forandringerne. Som regel vil du opleve bedring i hudens forandringer, når du har født. Dog kan nogle opleve, at det bliver værre eller at forandringerne først starter der.
Hvordan kan du pleje huden under graviditet?
Rigtig mange tænker måske, at de er nødt til at skifte alle hudplejeprodukter ud. Det kommer selvfølgelig helt an på, hvad du i forvejen bruger, men også hvilken holdning du har til det med graviditet og hudpleje.Det er forståeligt og helt normalt, at det kan være meget påvirkende psykisk, at huden forandrer sig under graviditet. Det kan være, at der er urenheder, du gerne vil arbejde på. Det kan du også sagtens - det handler blot om at vælge nogle hudplejeprodukter, der er gode, når du er gravid.
Hvis du i forvejen har forskellige produkter som rens, scrub, serum og creme kan det sagtens være, at du stadig kan bruge disse. Det handler lidt om, hvad de indeholder af ingredienser. Husk igen, at det handler om, hvad DU vil gøre under din graviditet.
Er du vant til at køre den helt store hudplejerutine hver dag, så kan du altså stadig gøre dette. Det handler ikke om, hvor mange produkter du bruger, men hvilket produkter du bruger og hvad de indeholder.
Hvilke ingredienser bør du undgå i hudpleje som gravid?
Du kommer rigtig langt med din sunde fornuft, når det kommer til produkter i din graviditet. Som sagt er huden kroppens største organ, og faktisk optager huden op til 70% af det, vi smører på den. Det er en stor procentdel, som huden optager, og derfor bør man som gravid undgå de hormonforstyrrende stoffer, der kan gå ind og påvirke fosteret. Hvert fald så meget som muligt. Det kan derfor være en god idé at kigge lidt kritisk på, hvad du bruger af hudpleje under din graviditet.Det kan være en stor eller næsten umulig opgave at undgå alle hormonforstyrrende stoffer, men vi kan være med til at minimere kontakten med det.
Disse ingredienser anbefaler Miljøstyrelsen du undgår som gravid
Der er nogle ingredienser, du bør undgå som gravid. For at gøre det lidt nemmere for dig, så har vi samlet de ingredienser, som miljøstyrelsen anbefaler, at man undgår som gravid. Ingredienser du bør undgå er:- Propylpraben
- Butylparaben
- Octyl methoxycinnamate
- Benzophenone-3
- 4-methylbenzylidene camphor
- Triclosan
Forbrugerrådet Tænk fraråder solfiltre til gravide
Udover ovenstående ingredienser så anbefaler Forbrugerrådet Tænk også at undgå visse solfiltre, da de kan indeholde hormonforstyrrende stoffer. Solfiltre der frarådes som gravid er:- Benzophenone-3
- Ethylhexyl methoxycinnamate
- Homosalate
- Octocrylene
- Ethylhexyl salicylate
Du bør undgå retinol og stærke syrer i dine hudplejeprodukter. Derudover er det vigtigt, at du selvfølgelig følger din mavefornemmelse, hvad du synes er rigtig eller forkert.
Guide til hormonforstyrrende stoffer til gravide
Hvis du er i tvivl, om dine produkter indeholder hormonforstyrrende stoffer, og ikke umiddelbart kan læse det bag på produktet, så kan vi anbefale, at du slår dine produkter op i appen 'Kemiluppen'. Den hjælper dig med at tjekke, hvad produktet indeholder, og hvor meget den kan indeholde af de hormonforstyrrende stoffer.En god tommelfingerregel er at dufte til tingene. Dufter det af parfume, eller kemisk fremstillet - så indeholder det nok også parfume eller er kemisk fremstillet.
Er du det mindste i tvivl omkring et produkt eller en ingrediens, så er det måske fordi din mavefornemmelse er rigtig. Du kan lige så godt starte nu med at følge din mavefornemmelse.