Face Scrub fra Nilens Jord er en mild scrub til ansigtet, der med nænsomme skrubbekorn stimulerer huden og effektivt fjerner tørre og døde hudceller fra hudens overflade. Ansigtsscrubben forfiner hudens struktur og giver en silkeblød og mere ensartet finish. Skrubbecremen kan anvendes til alle hudtyper, inklusiv sart og sensitiv hud.
Nilens Jord Face Scrub indeholder helt fine, små skrubbekorn fra naturlig silica mineral, som er super skånsomme mod huden og ikke stresser huden. Beriget med aktive ingredienser fra Shea Butter (sheasmør) og Saccharide Isomerate, tilfører ansigtsscrubben masser af fugt og pleje, så den modtagelige hud efterlades blød og sund efter eksfolieringen. Scrubben er beriget med ekstrakt fra den blågrønne mikroalge spirulina, som er rig på mineraler og proteiner, der genopbygger huden og bekæmper fine linjer. Face Scrub fra Nilens Jord er desuden rig på naturlige antioxidanter og vitamin E, som nærer og beskytter huden. Ansigtsscrubben indeholder ingen parfume eller animalske ingredienser, og er mærket med det internationale stempel AllergyCertified, der betyder, at ingredienserne er hud- og allergivenlige.
For silkeblød og velplejet hud
Ønsker du at rense din hud i dybden for en mere glat og ensartet hudtone, er Face Scrub fra Nilens Jord det perfekte valg til dig. Den nænsomme eksfoliering renser din hud fri for døde hudceller samtidig med, at aktive ingredienser nærer og plejer, så din hud efterlades med fornyet liv og glød.
Fordel en passende mængde Nilens Jord Face Scrub på ren og fugtig hud i ansigtet. Undgå øjenområdet. Massér ansigtsscrubben godt ind i huden i blide, cirkulære bevægelser for at opnå en ensartet eksfoliering. Lad scrubben sidde og virke et par minutter og skyl herefter grundigt med lunkent vand. For optimalt resultat kan du herefter bruge Nilens Jord Skin Tonic og slutte af med ekstra pleje fra ansigtsserum og ansigtscreme. På normal hud kan Face Scrub fra Nilens Jord anvendes 1-2 gange om ugen.