Bestil indenfor 00d 00t 00m 00s, så sender vi din pakke i dag
Hvad er tung vare gebyret?
Hos Helsebixen ønsker vi at være en webbutik med det størst mulige sortiment, sammenholdt med at vi ønsker at give gratis fragt, giver det nogle udfordringer på en række varer hvor prisen per styk er lav og vægten er høj. Det koster os nemlig markant mere at behandle en tung ordre end en let ordre. Derfor har vi ved en meget lille del af vores særligt tunge eller uhåndterlige varer (såsom mel, frø, tunge glas, varer som går i stykker under fragt eller lign.) er vi nødt til at opkræve DKK ,- for håndtering. Der er derfor tale om et håndteringsgebyr og ikke en ekstra fragtomkostning.
Vi gør dette for at holde det simpelt for alle. Vi mener at det er fair at vi tilbyder alle varer, selv de tunge i vores sortiment. På de tunge varer, tager vi så et tung vare gebyr. Vi håber på din forståelse af dette, og at i støtter op om målet med et stort sortiment, da alternativet er at vi som en lang række af vores konkurrenter holder op med at sælge disse vare. Det ønsker vi ikke.
Vores mål er at gøre det så nemt og billigt for dig som muligt - men vi ønsker trods alt ikke at tabe penge.
Pinex Junior suppositorier bruges til børn ved milde smerter som hovedpine, tandpine samt muskel- og ledsmerter.
Om produktet
Pinex Junior – Smertestillende og febernedsættende til børn
Pinex Junior suppositorier bruges til børn ved milde smerter som hovedpine, tandpine samt muskel- og ledsmerter. De kan også anvendes ved feber og er velegnede til børn, der har svært ved at tage tabletter.
Anvendelse
Suppositoriet indføres i endetarmen med den flade ende først.
Dosering
Afhænger af barnets vægt. Maks. 50 mg/kg/døgn fordelt på 3-4 doser – dog aldrig over 4000 mg dagligt.
Eksempler:
10 kg: 500 mg/døgn (1 stk. 125 mg op til 4 gange dagligt)
20 kg: 1000 mg/døgn (1 stk. 250 mg op til 4 gange dagligt)
30 kg: 1500 mg/døgn (2 stk. 250 mg op til 3 gange dagligt)
Børn under 2 år bør kun bruge Pinex Junior efter lægens anvisning.
OBS
Kontakt læge, hvis barnet ikke får det bedre efter 2-3 dage.
Spørg læge eller apotek ved tvivl om brugen.
Aktivt stof: paracetamol, Øvrige indholdsstoffer: Hårdfedt.
OBS: Der kan forekomme mindre afvigelser mellem ovenstående indhold og den indholdsdeklaration, der fremgår af den vare, du modtager fra Well. Vi anbefaler derfor altid at kontrollere indholdsdeklarationen på det fysiske produkt.
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
Brug ikke Pinex Junior:
hvis du er allergisk over for paracetamol eller et af de øvrige indholdsstoffer i Pinex Junior (angivet i punkt 6).
hvis du har dårlig lever.
Advarsler og forsigtighedsregler
Advarsel
Overskrides den anbefalede dosis, kan der opstå livstruende forgiftning. Hvis der er mistanke om overdosering, bør du straks kontakte læge.
Hvis du samtidig tager anden medicin, der også indeholder paracetamol, er der risiko for overdosering.
Kontakt lægen, før du bruger Pinex Junior, hvis:
du har dårlig lever.
du har nedsat nyrefunktion.
du har en dårlig ernæringstilstand, f.eks. på grund af et alkoholmisbrug, appetitløshed (anoreksi) eller fejlernæring. Du skal evt. tage en mindre dosis, da din lever ellers kan tage skade.
har høj feber, tegn på infektion (f.eks. halsbetændelse), eller hvis smerterne varer længere end 3 dage.
du har en alvorlig infektion, da den kan øge risikoen for metabolisk acidose. Symptomer på metabolisk acidose inkluderer: dyb, hurtig og besværet vejrtrækning, kvalme, opkast og appetitløshed. Kontakt din læge øjeblikkeligt såfremt du oplever en kombination af disse symptomer.
Under behandling med Pinex Junior skal du straks fortælle det til lægen:
Hvis du har alvorlige sygdomme, herunder svær nyreinsufficiens eller sepsis (når bakterier og deres toksiner cirkulerer i blodet og fører til organskader), eller du lider af underernæring, kronisk alkoholisme, eller hvis du også tager flucloxacillin (et antibiotikum). Der er indberettet en alvorlig tilstand kaldet metabolisk acidose (en blod- og væskeanomali) hos patienter i disse situationer, når paracetamol tages i regelmæssige doser i en længere periode, eller når paracetamol tages sammen med flucloxacillin. Symptomer på metabolisk acidose kan omfatte: alvorlige vejrtrækningsproblemer med dyb, hurtig vejrtrækning, døsighed, kvalme og opkastning.
Vær opmærksom på følgende
Hvis du tager flere forskellige slags smertestillende medicin samtidig i en længere periode, kan du få nyreskader med risiko for nyresvigt.
Hvis du tager Pinex Junior mod hovedpine i en længere periode, kan din hovedpine blive værre og hyppigere. Kontakt din læge, hvis du får hyppige eller daglige hovedpineanfald.
Oplys altid ved blod- og urinprøvekontrol at du er i behandling med Pinex Junior. Det kan have betydning for resultaterne.
Brug af andre lægemidler sammen med Pinex Junior
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger andre lægemidler, for nylig har taget andre lægemidler eller planlægger at tage andre lægemidler.
Fortæt det til din læge, hvis du tager:
medicin mod epilepsi (f.eks. fenytoin og carbamazepin).
medicin mod urinsyregigt (probenecid). Det kan være nødvendigt at ændre dosis.
blodfortyndende medicin (f.eks. warfarin). Du kan få blødninger, hvis du tager Pinex Junior regelmæssigt og gennem længere tid.
flucloxacillin (antibiotika) på grund af en alvorlig risiko for blod- og væskeforstyrrelser (metabolisk acidose med højt anion-gap), som skal behandles øjeblikkeligt (se punkt 2).
Vær opmærksom på
Hvis du tager medicin mod for højt kolesterol (colestyramin), skal du tage Pinex Junior mindst 1 time før eller 4-6 timer efter denne medicin. Tal med lægen.
Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.
Graviditet
Pinex Junior kan om nødvendigt anvendes under graviditet. Du bør tage den lavest mulige dosis, der mindsker smerterne og/eller feberen, og bruge lægemidlet så kort tid som muligt. Kontakt lægen, hvis smerterne og/eller feberen ikke mindskes, eller hvis du har brug for at tage lægemidlet oftere.
Amning
Du kan tage Pinex Junior, når du ammer.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Pinex Junior påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.
Brug altid lægemidlet nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.
Du skal indføre suppositorien i endetarmen med den flade ende først.
Den anbefalede dosis er:
Børn
Dosis afhænger af barnets vægt.
Børn må få 50 mg/kg/døgn fordelt på 3-4 doser. Dog aldrig mere end 4000 mg dagligt.
Eksempler:
Barn på 10 kg må maksimalt få 500 mg i døgnet, dvs. 1 suppositorie på 125 mg højst 4 gange dagligt.
Barn på 20 kg må maksimalt få 1000 mg i døgnet, dvs. 1 suppositorie på 250 mg højst 4 gange dagligt.
Barn på 30 kg må maksimalt få 1500 mg i døgnet, dvs. 2 suppositorier på 250 mg højst 3 gange dagligt.
Du må kun bruge Pinex Junior til børn under 2 år efter lægens anvisning.
Hvis du har brugt for mange Pinex Junior suppositorier
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har indført flere Pinex Junior suppositorier, end der står i denne information, eller flere end lægen har foreskrevet. Tag pakningen med.
En større dosis Pinex Junior end den anbefalede er farlig og kan give langvarige skader. Det kan ødelægge leveren og i nogle tilfælde også nyrerne, bugspytkirtlen og knoglemarven.
Du får umiddelbart ikke nogen symptomer (de kommer normalt først efter et par dage). Selv om du ikke mærker nogle symptomer, kan der være risiko for alvorlig leverskade. Det er vigtigt, at du søger læge så hurtigt som muligt ved mistanke om overdosering (helst inden 10 timer efter indtagelsen).
Symptomer på overdosering kan være kvalme, opkastninger, ømhed/smerter i maven, utilpashed, gulsot og misfarvning af urin og afføring. Senere kan der ske en gulfarvning af hud og øjne. I værste fald vil du efter ca. 3 døgn miste bevidstheden og dø af leversvigt.
Hvis du har glemt at bruge Pinex Junior
Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Fortsæt blot med den sædvanlige dosis.