Hos Helsebixen ønsker vi at være en webbutik med det størst mulige sortiment, sammenholdt med at vi ønsker at give gratis fragt, giver det nogle udfordringer på en række varer hvor prisen per styk er lav og vægten er høj. Det koster os nemlig markant mere at behandle en tung ordre end en let ordre. Derfor har vi ved en meget lille del af vores særligt tunge eller uhåndterlige varer (såsom mel, frø, tunge glas, varer som går i stykker under fragt eller lign.) er vi nødt til at opkræve DKK ,- for håndtering. Der er derfor tale om et håndteringsgebyr og ikke en ekstra fragtomkostning.
Vi gør dette for at holde det simpelt for alle. Vi mener at det er fair at vi tilbyder alle varer, selv de tunge i vores sortiment. På de tunge varer, tager vi så et tung vare gebyr. Vi håber på din forståelse af dette, og at i støtter op om målet med et stort sortiment, da alternativet er at vi som en lang række af vores konkurrenter holder op med at sælge disse vare. Det ønsker vi ikke.
Vores mål er at gøre det så nemt og billigt for dig som muligt - men vi ønsker trods alt ikke at tabe penge.
Tabletter til voksne og unge med akut diarré.
Om produktet
Håndkøbsmedicin. Lopacut indeholder loperamidhydrochlorid.
Det tilhører gruppen af lægemidler kaldet obstipantia (stoppende lægemidler, der hæmmer tarmbevægelserne).
Lopacut anvendes:
• Til lindring af symptomer på pludselig, kortvarig diarré (akut diarré) hos voksne og unge over 12 år.
Lopacut virker ved at gøre afføringen mere fast og mindre hyppig.
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af 2 dage.
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse
eller dosering end angivet i denne information.
Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på
doseringsetiketten.
Tag ikke Lopacut
– hvis du er allergisk over for loperamid eller et
af de øvrige indholdsstoffer i Lopacut (angivet
i afsnit 6)
– hvis der er blod i afføringen eller du har diarré
med høj feber
– hvis du har betændelse i tyktarmen (colitis
ulcerosa eller pseudomembranøscolitis efter at
have taget antibiotika)
– hvis du har tarmbetændelse forårsaget af
invasive bakterier, herunder Salmonella,
Shigella og Campylobacter
– hvis passagen af føde gennem tarmen allerede
er langsom, f.eks. hvis du har forstoppelse
eller har opsvulmet mave. Behandlingen med
Lopacut skal stoppes øjeblikkeligt, hvis du får
forstoppelse, tarmslyng eller din mave bliver
udspilet
– hvis du har længerevarende diarré (kronisk
diarré).
10-2023
P426060-2
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du
tager Lopacut.
• Anvendelsen af Lopacut kan maskere symptomer
på pludselig forværring af længerevarende
betændelse i maven og tarmene (kroniske
tarmsygdomme med betændelse)
• Behandling med Lopacut lindrer symptomer,
men helbreder ikke årsagen. Derfor skal
den underliggende sygdom undersøges og
skal behandles først før langtidsbehandling
påbegyndes
• Hvis pludselig diarré ikke ophører efter 2 dages
behandling, så stop behandlingen og kontakt
en læge
• Hvis tegn på fortoppelse eller andre tegn på
nedsat tarmfunktion forekommer, så stop
behandlingen og kontakt en læge
• Hvis du har nedsat leverfunktion, så kontakt
lægen før du starter behandlingen med
Lopacut
• Ved diarré mister du en masse væske. Det er
derfor vigtigt, at du erstatter væsketabet ved
at drikke rigeligt
• Hvis du har AIDS, så stop behandlingen med
Lopacut ved de første tegn på opsvulmet mave
• Brug kun dette lægemiddel til det formål,
det er beregnet til (se afsnit 1), og overskrid
aldrig den angivne dosis (se afsnit 3). Der er
rapporteret om alvorlige hjerteproblemer (med
symptomer såsom hurtig eller uregelmæssig
hjerterytme) hos patienter, der har taget
for meget loperamid, der er det aktive stof i
Lopacut.
Børn
Lopacut må ikke gives til børn under 12 år.
Brug af andre lægemidler sammen med Lopacut
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet,
hvis du tager andre lægemidler, for nylig har
taget andre lægemidler eller planlægger at tage
andre lægemidler.
Visse typer lægemidler påvirker behandlingen
med Lopacut eller Lopacut kan påvirke andre
typer lægemidler, hvis de anvendes samtidigt.
Dette kan være lægemidler som:
• cholestyramin (sænker kolesterolniveauet i
blodet) kan nedsætte optagelsen af Lopacut
• quinidin (korrigerer hjerterytmen)
• verapamil (nedsætter blodtrykket)
• ritonavir (mod hiv/AIDS)
• ciclosporin (lægemiddel, der nedsætter
immunforsvaret)
• erythromycin og clarithromycin (antibiotika)
• itraconazol og ketoconazol (lægemidler mod
svamp)
• desmopressin (lægemiddel mod diabetes
insipidus (sjælden sygdom med stor
urinproduktion) og sengevædning)
• antikolinergika (anvendes til behandling af
Parkinsons sygdom og astma) kan forstærke
virkningen af Lopacut ved at forsinke mave- og
tarmtømning.
Kontakt lægen før du anvender Lopacut, hvis
du anvender et eller flere af ovennævnte typer
lægemidler.
Graviditet, amning og frugtbarhed
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at
du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal
du spørge din læge eller apotekspersonalet til
råds, før du tager dette lægemiddel.
Der foreligger ikke tilstrækkelig information om
anvendelse af loperamid under graviditet. Du bør
derfor tale med din læge, inden du tager Lopacut,
hvis du er gravid.
Loperamid udskilles i modermælk. Derfor
anbefales det ikke at tage loperamid i
ammeperioden. Tal med lægen, før du tager
Lopacut i ammeperioden.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Der kan forekomme træthed, svimmelhed og
døsighed under behandling med Lopacut. Du
er selv ansvarlig for, om du er i stand til at føre
motorkøretøj eller udføre arbejde, der kræver
skærpet opmærksomhed. En af de faktorer, der
kan påvirke din evne til at udføre disse ting, er
virkningen og/eller bivirkninger ved anvendte
lægemidler. Du kan finde en beskrivelse af disse
virkninger og bivirkninger i andre afsnit. Læs
hele indlægssedlen for nærmere instruktion.
Hvis du oplever bivirkninger, der påvirker din
opmærksomhed, må du ikke føre motorkøretøj
eller betjene maskiner. Tal med lægen eller
apoteket, hvis du er usikker.
3. Sådan skal du tage Lopacut
Tag altid lægemidlet nøjagtigt som beskrevet
i denne indlægsseddel eller efter lægens eller
apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så
spørg lægen eller apotekspersonalet.
Brug til voksne og unge over 12 år
Begynd med 2 tabletter. Tag herefter 1 tablet
efter hver uformet afføring, dog tidligst 2-3 timer
efter den første dosis. Den maksimale daglige
dosis må ikke overskride 6 tabletter for voksne
(højst 12 mg dagligt) og 4 tabletter for unge
(højst 8 mg dagligt). Du bør ikke tage Lopacut i
mere end 2 dage uden at rådføre dig med lægen.
Hvis du har taget for meget Lopacut
Kontakt straks lægen, skadestuen eller apoteket,
hvis du har taget mere af Lopacut, end der står
i denne information, eller mere end lægen har
foreskrevet (og du føler dig utilpas).
Symptomerne kan omfatte: øget hjertefrekvens
(puls), uregelmæssig hjerterytme, ændringer i
din hjerterytme (disse symptomer kan eventuelt
få alvorlige og livstruende følger), muskelstivhed,
ukoordinerede bevægelser, døsighed,
vandladningsbesvær og utilstrækkelig vejrtrækning.
Børn reagerer kraftigere end voksne på store
mængder af Lopacut. Hvis et barn tager en for
høj dosis eller oplever nogen af ovennævnte
symptomer, skal der straks søges læge.
Hvis du har glemt at tage Lopacut
Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning
for den glemte dosis.
Hvis du holder op med at tage Lopacut
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er
noget, du er i tvivl om.
4. Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler
give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Stop anvendelsen af Lopacut og informer straks
lægen, hvis du får følgende symptomer:
• hævelse i ansigt, læber, tunge eller svælg,
besvær med at synke eller trække vejret
(angioødem) og/eller nældefeber (også kaldet
urtikaria)
• alvorlig hudirritation, rødme eller
blæredannelse på huden, i munden, øjnene
og kønsdele (bulløse eruptioner, herunder
Stevens-Johnson syndrom, erythema
multiforme og toksisk epidermal nekrolyse).
• smerter i den øvre del af maven, mavesmerter
med stråler om i ryggen, ømhed ved berøring
af maven, feber, høj puls, kvalme, opkastning,
der kan være symptomer på betændelse i
bugspytkirtlen (akut pankreatit).
Herunder følger en oversigt over de bivirkninger,
der til dato er rapporteret. Bivirkningerne er
opført efter hyppighed.
Almindelig (kan forekomme hos højst 1 ud af
10 personer):
• forstoppelse
• luft i tarmene
• mavekrampe og kolik
• kvalme
• svimmelhed
• hovedpine
Ikke almindelig (kan forekomme hos højst 1 ud af
100 personer):
• søvnlignende bevidsthedssvækkelse
• mundtørhed
• mavesmerter
• ubehag i maven
• smerter i den øvre del af maven
• opkastning
• fordøjelsesbesvær
• udslæt
Sjælden (kan forekomme hos højst 1 ud af
1.000 personer):
• bevidsthedstab
• tilstand med nedsat tænkeevne og bevidsthed
• sløret bevidsthed
• abnorme muskelspændinger
• forstyrrelser af musklernes samvirken
• sammentrukne pupiller
• vandladningsbesvær (urinretention)
• blokering af tarmen (ileus)
• oppustethed
• forstørret tyktarm (megacolon herunder
toksisk megacolon)
• allergiske reaktioner (hypersensitivitet)
• udslæt
• nældefeber (urtikaria)
• hudkløe (pruritus)
• pludselig hævelse i ansigt, af læber, tunge eller
svælg (angioødem)
• alvorlige hud- og slimhindeforandringer
(bulløse eruptioner)
• træthed
Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra
forhåndenværende data):
• døsighed
• akut pankreatit
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din
læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken.
Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke
er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller
dine pårørende kan også indberette bivirkninger
direkte til Lægemiddelstyrelsen via
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du
hjælpe med at fremskaffe mere information om
sikkerheden af dette lægemiddel.
5. Opbevaring
Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Dette lægemiddel kræver ingen særlige
forholdsregler vedrørende opbevaring.
Tag ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der
står på æsken efter EXP. Udløbsdatoen er den
sidste dag i den nævnte måned.
Tag ikke lægemidlet, hvis du bemærker, at
tabletterne ser beskadigede eller forkerte ud på
en eller anden måde.
Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal
bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet
må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet,
toilettet eller skraldespanden.
Brug til voksne og unge over 12 år:
Begynd med 2 tabletter. Tag herefter 1 tablet efter hver uformet afføring, dog tidligst 2-3 timer efter den første dosis. Den maksimale daglige dosis må ikke overskride 6 tabletter for voksne (højst 12 mg dagligt) og 4 tabletter for unge (højst 8 mg dagligt). Du bør ikke tage Lopacut i mere end 2 dage uden at rådføre dig med lægen.